Tandregulering
Hvornår er tandregulering nødvendig?
Når tandlægen vurderer, at der er behov for tandregulering, skyldes det ofte fejl i biddet. Det kan dog også være i kombination med kosmetiske årsager, som f.eks. en hjørnetand, der sidder meget højt. Men tandregulering sker meget sjældent alene af kosmetiske grunde. Der vil være stor forskel på, hvornår tandregulering finder sted, men oftest omkring 11-15 års alderen.
Sundhedsstyrelsen har formuleret nogle retningslinier, der beskriver de tandstillingsfejl, som Kommunen skal tilbyde at behandle, og som er vederlagsfri for familien. Hvis man som forælder ønsker behandling ud over disse retningslinier, må udføres behandlingen for egen regning. Spørg endelig hvis du er i tvivl om dit barn ventes at skulle have bøjer på.
Funktionelle årsager til tandregulering
- Åbent bid i den forreste del af munden, som ofte gør det besværligt, at tygge. Svære tilfælde af åbent bid kan også belaste kæbeleddene, da en stor del af biddets tryg rettes mod de bagerste tænder.
- Krydsbid – enten ensidigt eller dobbeltsidigt. Krydsbid ses, hvor underkæben er for bred og overkæben er for smal. Dette kan konstateres når man bider sammen. Principielt bør krydsbid i sideområdet altid rettes i den tidlige barndom, da der ellers kan opstå forandringer af kæbeleddene. Desuden kan det give asymmetrisk udvikling af ansigtet, som i værste fald kan kræve kirurgisk indgreb senere i livet. I behandlingen af børn anvendes ofte en ganebøjle, som fæstnes til de blivende kindtænder i overkæben, og som vil bevirke at overkæben udvides og krydsbidet elimineres.
- Ved underbid sidder tænderne i underkæben på forsiden af øverste tænder, når man bider sammen. I disse tilfælde er underkæben ofte vokset for meget, eller overkæben er vokset for lidt. Udover tandbøjle kan det i svære tilfælde være nødvendigt med kirurgisk behandling efter barnet er udvokset. Princippet for behandlingen er en udvidelse af overkæben, en fremrykkelse af overkæben eller tilsvarende en tilbagetrækning af underkæben. I tilfælde af underbid foretages behandlingen i mange tilfælde tidligt i barndommen, da et ubehandlet underbid ofte giver en konstant spændingstilstand af kæbeleddene. Smerterne aftager næsten altid, år fejlen af biddet bliver reguleret.
- Ved overbid er undertænderne (og ofte underkæben) placeret bag tænderne for oven. Det er især generende, hvis der samtidig er ”dybt bid”, så undertænderne tygger op i ganen når man bider sammen. Her er der fare for, at tandkødet og knoglen tænderne sidder fast i beskadiges på lang sigt, og at fortænderne i værste fald mistes. Derfor er det vigtigt at få denne form for bid rettet allerede i barndommen. Behandlingen kan ske så snart de blivende tænder bryder frem i munden. Det bedste behandlingsresultat opnås ofte, hvis behandlingen sker på et tidspunkt med hurtig vækst. Dette tidspunkt er meget individuelt fra barn til barn. Til behandlingen anvendes en speciel bøjle som får underkæben til at vokse fremad.
- Trangstilling kan give både funktionelle og kosmetiske gener. Trangstilling er i mild grad meget almindeligt, men kan give behov for behandling. Behandlingen kræver som regel fast bøjle og i mange tilfælde også fjernelse af blivende tænder. Såfremt man under behandlingen ender med at fjerne tænder, er det bedst at gøre det allerede når de blivende tænder begynder at bryde frem.
Varighed af behandlingen?
Gennemsnitligt tager behandling med fast bøjle ca. 2 år afhængig af omfanget af behandlingen, og om man i forbindelse med behandlingen er nødt til at fjerne blivende tænder. Når man ved hjælp af tandregulering har fået stillet tænderne rigtigt, og har et stabilt og godt sammenbid er der efterfølgende behov for en periode hvor tænderne holdes neutralt i den nye position. Man siger at tiden tænderne neutralt har behov for at blive fastholdt i den nye position skal være minimum 2½ gang den tid det har taget at rette tænderne.
Specielt hvis barnet stadig vokser er der risiko for at tænderne vender tilbage til den position de kom fra. Også efter vækstens ophør er det ofte nødvendigt med en permanelt ”bøjle” på tændernes inderside. Denne bøjle er typisk et stykke metaltråd som påsættes tændernes bagside med tandlim, for derved at sikre et vedvarende resultat af tandreguleringen. Dette er noget patienten hurtig vænner sig til og som ikke forhindrer at man kan holde tænderne rene. Derfor får den ofte lov at blive siddende resten af livet.
Hvad bør du vide?
Når man begynder tandreguleringen med en form for bøjle, er det almindeligt at tænderne i begyndelsen bliver ømme og giver lidt problemer når man skal tygge. Det samme gælder, lige efter bøjlen er blevet strammet. Smerterne forsvinder dog allerede efter et par dage. Det kan være en god ide at spise blød kost som risengrød, suppe og lign. i disse dage. Det er dog vigtigt at understrege, at der under størstedelen af tandreguleringsforløbet ikke er gener eller ømhed i tænderne, og at man kan spise normalt.
Bøjler og mundhygiejne
De er vigtigt at have en ekstra god mundhygiejne, når man har bøjle på tænderne. Tendensen til at få huller i tænderne er forøget specielt ved brug af fast bøjle. Især er fladen på de tænder som bøjlen er fastgjort til udsat for huller (caries). Derfor er det nødvendigt, at man børster tænderne godt, selvom det er svært at komme tid. Der findes forskellige tandbørster og tandtråd der er specielt udviklet til bøjler på tænderne. Vi laver altid en instruktion af renhold når barnet kommer til eftersyn hvis vi kan se at mundhygiejnen ikke er i orden. Herefter vil barnet blive bedt om at komme til kontrol på klinikken løbende 1 gang om ugen indtil vi ser en bedring. Vi anbefaler, at en voksen dagligt kontrollerer om tandbørstningen er i orden for selv større børn, da det er super ærgerligt hvis tænderne sidder flot men er ødelagt caries når bøjlen kommer af igen.
Tilmeld dit barn til tandpleje
Send os oplysninger om dit barn, så håndterer vi indkald til første tandeftersyn.
